Når lejekontrakten er underskrevet, og nøglerne er hentet, så starter den reelle indflytning på Solbjerghaven.

Lejligheden er uden møbler, lamper eller gardiner, og beboeren må frit indrette den med hensynstagen til, at personalet har mulighed for at hjælpe med den personlige pleje. Beboeren står selv for ophængning af inventar samt vedligeholdelse af dette. Beboeren har også ansvaret for boligens indvendige vedligeholdelse.

Møbler

Der står i hver bolig en plejeseng af hensyn til personalets arbejdsmiljø. I særlige tilfælde kan vi aftale andet. Den nye beboer bør overveje, hvilke møbler man ønsker at have med.  

Hjælp til flytning

Hvis man ikke har pårørende til at hjælpe sig med de praktiske opgaver i forbindelse med flytningen, kan man mod betaling få hjælp fra et hjemmeservicefirma. Furesø Kommune udgiver en liste over firmaerne.

Indflytningssamtale

Vi tilstræber at afholde en indflytningssamtale med en ny beboer og gerne pårørende, inden indflytningen, eller hurtigst muligt derefter. Her drøfter vi de praktiske ting i forbindelse med flytningen samt gensidige forventninger til det at bo på Solbjerghaven.

Kontaktperson

Alle beboere får tilknyttet en kontaktperson, som vil tilrettelægge hverdagens rytme sammen med beboeren, så tæt på ønsker og vaner som muligt.

Del: